Forskerrollen mellem facilitator og faglig ekspert i aktionsforskning

Formålet med artiklen er at undersøge og diskutere relationen mellem forsker og felt med særligt fokus på, hvilken betydning forskernes domænespecifikke ekspertise og interesse kan have for samspillet med deltagere fra praksis og for forskningens resultat. I visse aktionsforskningstekster beskrives forskeren som en interesseløs facilitator af brugerinvolverende praksisser og af brugernes forandringsinteresse (Duus et al., 2012; Lewin, 1997). I andre aktionsforskningstekster beskrives forskningsprocessen som grundlæggende initieret af forskerens forskningsinteresse og faglige baggrund indenfor det specifikke felt, der forskes i (Dewey, 2005; Hildebrand, 2008). Når disse teoretiske og metodiske tilgange sammenholdes, fordrer det en nærmere diskussion af betydningen af forskerens domænespecifikke ekspertise og interesse. Med afsæt i et konkret aktionsforskningsprojekt, som artiklens forfattere har ledet og deltaget i, argumenteres i nærværende artikel for, at domænespecifik faglig ekspertise kan have afgørende positiv betydning for 1) den måde, forskerne kan indgå i konkrete samspil med praktikerne fra feltet på, og 2) den måde, resultaterne af de konkrete praksisser kan forstås, analyseres og vurderes på. Ligeledes argumenteres for, at potentielle ulemper kan imødekommes via metoder, der bl.a. involverer såkaldt appreciative inquiry og kollaborative analysestrategier. Artiklens teoretiske udgangspunkt og inspirationskilde er pragmatisme.