Dragqueens og børnelitteraturen i epistemologisk slægtskab. Sidelæns vækst som modstand mod krononormative barndomsdiskurser i RenéeToft Simonsens Børnene fra Sølvgade

I marts 2023 opstod der polemik omkring Frederiksberg Biblioteks formidling af Renée Toft Simonsens roman Børnene fra Sølvgade (2019), hvor oplæsning blev kombineret med dragperformance og et interaktivt børneprogram. Arrangementet affødte kritik fra politiske aktører, som anklagede biblioteket for at fremme en identitetspolitisk dagsorden og for at udsætte børn for kønsforvirring. Artiklen undersøger denne polemik som en kulturpolitisk reaktion på en børnelitterær fortælling, der iscenesætter queerslægtskab som alternativ til krononormative barndomsdiskurser. Med afsæt i teoretiske begreber fra Marah Gubar, Kathryn Bond Stockton, Jack Halberstam og Elizabeth Freeman analyseres romanens fremstilling af børn som sidelænsvoksende subjekter, der indgår i relationer baseret på omsorg frem for biologisk eller juridisk forældreskab. Artiklen viser, hvordan karakteren Miss Nelly – en homoseksuel transvestit med feminint udtryk – fungerer som omsorgsfigur og modstander af den binære mangelmodel, repræsenteret ved skoleinspektøren fru Moth. I forlængelse af analysen diskuteres den kulturpolitiske modstand mod bibliotekets formidling som del af en bredere antisociokønsideologisk bevægelse, der i stigende grad benytter censur og retorisk mobilisering mod queerpositiv børnekultur. Artiklen argumenterer for, at børnelitteratur som Børnene fra Sølvgade har potentiale til at udfordre normative forestillinger om barndom, køn og familie, og at modstanden mod sådanne fortællinger bør forstås som en epistemologisk konflikt om, hvad børn er – og hvad de må blive.