Udvikling og evaluering af legebaseret pædagogik
Abstrak
Denne artikel præsenterer forskningsmæssige perspektiver på pædagogers positionering i forhold til leg i dagtilbud. International forskning viser blandt andet, at pædagoger generelt set har svært ved at indgå i og rammesætte børns leg på kvalificerede måder. Hvad er det, som udfordrer pædagogerne? Hvilke barrierer forhindrer pædagoger i at handle kvalificeret i forhold til leg? Og hvilke pædagogiske kompetencer kalder en legebaseret pædagogik på? Med afsæt i forskningslitteraturen præsenterer artiklen en model for en legebaseret pædagogik, som den kan se ud i dagtilbud. Modellen har til formål at bidrage til en bredere og mere nuanceret forståelse af pædagogers deltagelse i leg i dagtilbud. Den præsenteres som et kontinuum bestående af fem forskellige legeformer. Implementering af en sådan model for pædagogers planlægning af og konkrete positionering i forhold til børns leg og læring flugter med bestemmelserne i den styrkede pædagogiske læreplan. Den kan således understøtte læreplanens mål og sigte med legebaseret læring. Evaluering af praksis med afsæt i en sådan model kan være i fuld overensstemmelse med de vedtagne formål for dagtilbud, men kan også indsnævre pædagogers fokus. Evaluering og valg af didaktisk metode og evalueringsmetode er på denne måde med til at konstituere virkeligheden. Nøgleord: Leg, legebaseret pædagogik, læring, didaktik, børnehave.
Topik & Kata Kunci
Penulis (4)
Torben Næsby
Heidi Bang Okslund
Birgitte Skov Pedersen
Karsten Brinkmann Skytte
Akses Cepat
- Tahun Terbit
- 2022
- Sumber Database
- DOAJ
- DOI
- 10.17896/UCN.cepra.n28.470
- Akses
- Open Access ✓